Mange bliver overrasket når vi siger at der har været kajakpolo på Islands Brygge i 10 år nu. Men ikke desto mindre er det næsten sandt. Vi kan datere kajakpoloen tilbage til 2008, men er bekendt med at denne er startet tidligere, faktisk i 2004. Dog under mere ydmyg forhold end idag, så læn dig tilbage og læs Bryggens Kajakpolos historie.
Bryggens Kajakpolos historie anno 2004
Kajakpoloen er startet af et firma der hedder Banff, der fik en god ide. De byggede under simple forhold en enkelt bane i haven, en meget simpel bro, og lejede et lille skur af kulturhuset. Det var primitive forhold men det fungerede. Der var dengang kun koldt bad, som forgik udendørs under to opstillede brusere. Der var ligeledes kun et enkelt omklædningsrum, uden isolering. Bryggens Kajakpolo havde debut i 2004.
På et tidspunkt, formentlig i starten af 2008 overtager en frisk outdoor gut der hedder Thomas kajakpoloen og driver den videre. Han udvider en smule til to baner, men ellers med samme forhold som ovenstående. Dog kommer flere kunder til.
I 2008 overtager Outdoor Explore ApS kajakpoloen, på det tidspunkt er Thomas partner i selskabet som han driver sammen med Claus.
Hvis i ved hvordan kajakpoloen ser ud idag, så tag er kig her på Google Street View og se hvordan det hele så ud i 2010. Det var lidt mere simple forhold.
Min tid hos Bryggens Kajakpolo
i 2008 startede jeg med at arbejde hos Bryggens Kajakpolo, og jeg kan måske kort skitsere hvordan det foregik på kajakpoloen. På det tidspunkt havde vi tre baner, to små og en stor. Typisk mødte jeg ind om lørdagen, og cyklede stille og roligt, indtil jeg nåede Langebro. Derfra kunne jeg som regel skimte ned til minimum to må der var vendt på hovedet. Konstruktionen af målene var så ringe, at de væltede af bølger, og selvfølgelig af fulde mennesker der kravlede på dem.
Typisk mødte jeg en time tidligere end min mødetid var sat til, simpelthen for at kunne nå en svømmetur ud i vandet og samle målene op. Det var en kaotisk tid, men også på sin måde charmerende. For jeg lykkedes altid med projektet, og havde altid glade kunder.
På det tidspunkt bar kajakpoloen meget præg af at Outdoor Explore drev events på Flakfortet, hvilket var deres primære forretning. Kajakpoloen var en sekundær ting, som de ikke havde tid til at tage sig af. Bookingerne foregik sådan at man ringede ind og bestilte en tid, det kunne nemt være sådan at ejerne var igang med at bakke en trailer på plads, eller sejlede en RIB båd mens de tog imod bestillingerne. Jeg kan tydeligt memorere at de bookinger de oplyste, som regel aldrig passede. Tiderne var forkerte, og der kom altid flere hold end de oplyste. Så i kan nok regne ud af det var en stressede miljø at arbejde, men på den gode måde. For vores kunder er altid glade.
I løbet af 2012 til 14 bliver forholdene dog bedre og bedre. Der kommer mere styr på sagerne, bl.a. med en online booking på hjemmesiden. Det er også deromkring at vi får etableret en badevogn med bedre omklædnings faciliteter. Vi vækster også stille og roligt, men forretningen halter stadig på flere områder idet Outdoor Explore har travlt på Flakfortet.
Bryggens Kajakpolo som det er nu
I slutningen 2014 overtager jeg så Bryggens Kajakpolo. Jeg kommer oprindeligt fra et job som revisor, men har dog lavet en masse frilufts- og teambuilding job. Jeg har i flere år drevet en forretning som selvstændig revisor, men den har jeg måtte sælge for at få tid til at lave kajakpolo.
Mest af alt så brænder jeg for at arbejde udendørs ved vandet og for Islands Brygge. Så det faldt mig meget naturligt at gå “all-in” på kajakpoloen, og virkelig give den alt den kærlighed som den fortjener.
Nu arbejder jeg fuld tid på kajakpoloen. Om sommeren laver jeg alt reparation og vedligeholdelse, og det er ikke så lidt. Det er enormt svært at bygge noget der ligger på vandet, og det kræver virkelig meget tid at holde det kørende.
Om vinteren bruger jeg rigtig meget tid på at lave hjemmeside og søgemaskineoptimering. Derudover laver jeg forberedende arbejde til næste sæson. I januar måned holder jeg typisk også min ferie, der hvor alle går og mugger over det er koldt og mørkt. Jeg har også tid til at lave forskellige freelance teambudiling opgaver henover efteråret og vinteren.
Jeg håber at du have lidt fornøjelse af at læse Bryggens Kajakpolos historie. Jeg håber at vi en dag ses til en omgang fornøjelig kajakpolo. Jeg gør mit ypperste for at alle mine kunder skal have en god oplevelse med kajakpolo, og have en god service med på vejen.
Hvis du har kritik, ris eller ros så hører jeg altid gerne fra dig.
De bedste hilsner
Martin Møller
Ejer
Bryggens Kajakpolo