Der er mange der ikke har stiftet bekendskab med kajakpolo tidligere, og derfor er der mange der forveksler kajakpolo med vandpolo. Os bekendt er det nu to helt forskellige ting.
Hvad er kajakpolo og vandpolo
Kajakpolo er en sjov sport, hvor man sidder i en kajak og spiller et spil der mest af alt minder om håndbold. Den store forskel er at målene er placeret i 1,5 meters højde og er en del mindre end håndboldmål. Ellers går det i alt sin enkelthed ud på at holde styr på kajak, pagaj, bold, modstander og ikke mindst balancen. Det lyder enormt svært, men det er det overhovedet ikke.
Vi spiller kajakpolo i såkaldte sit-on-top kajakker som er utroligt stabile, de er designet til nybegyndere. Så det betyder faktisk ikke noget om i har prøvet at sejle kajak før eller ej, det skal vi nok hurtigt få lært jer.
Vandpolo er noget helt andet, det er den sport hvor man svømmer rundt og spiller et spil der nok mest af alt minder om rugby.
Kajakpolo er en sport hvor alle kan deltage
Det er enormt svært at være god til kajakpolo, medmindre man dyrker det på regelmæssig basis. Der er enormt meget uforudsigelighed i hvordan kajakken bevæger sig rundt, hvor bolden lige rammer hen, samt vind og vejr. Så kajakpolo er en sport hvor der opstår mange tilfældigheder. Men det er lige netop det der gør kajakpolo til en enorm sjov sport, og i kommer til at grine højlydt af hvor underholdende spillet er. Både dem der spiller, og dem der ser på.
Så vi lyver ikke når vi siger at alle kan biddrage til holdets succes, uanset alder og fysisk formåen.
Hvordan foregår det
Vi har en online booking som er åben for reservationer. Selvom i booker en tid idag, så betaler i først når jeres event er vel overstået.
Når i har booket en tid, møder i bare op på Islands Brygge 20 minutter før den bookede tid. Det eneste i selv skal medbringe er badetøj og et håndklæde. Så har vi alt udstyr i måtte få brug for, inklusive våddragter.
Når i ankommer vil i blive modtaget af en instruktør, som guider jer igennem alt det praktiske. Instruktøren vil også give jer en briefing i reglerne og sikkerhed under spillet, og måske et fejt tricks eller to.
Efter i har spillet er det muligt at få et varmt bad, inden i klæder om til normalt tøj igen.
Brug for yderligere information
Vi har forsøgt at samle alt hvad der er værd at vide om kajakpolo i denne praktiske information.
Ellers er i altid velkommen til at ringe eller skrive en mail.