Sponsorater og velgørenhed

Som ansvarlig virksomhed, syntes vi at det er vigtigt at give noget tilbage til sponsorater og velgørenhed. Mange små klubber er båret af frivilligt arbejde, som leveres af ildsjæle, store som små.

Vi er hos Bryggens Kajakpolo en meget lille virksomhed, og vores midler er begrænsede. Til trods for det syntes vi stadig at vi bør yde vores del af sponsorater og velgørenhed ved at støtte det vi nu har mulighed for. Hos Bryggens Kajakpolo har vi for de kommende år valgt følgende formål:

 

BK Hekla

Hekla er jo Islands Brygges fodboldklub, og der hvor alle bryggens børn slår deres folder. Hekla har i omegnen af 450 medlemmer, hvor cirka 65 % af dem er børn. Det faldt os meget naturligt at støtte ungdomsafdelingen i Hekla.

 

Copenhagen Adventure Sport

Copenhagen Adventure Sport, også kaldet CAS, er en meget lille forening med cirka 60 medlemmer. De brænder alle for adventurerace, som er en slags skattejagt for voksne. Det er store orienteringsløb, som udføres til bens, på cykel, i kano/kajak samt meget mere. Alt sammen foregår i en skov, med massere af mudder indblandet. CAS har tidligere haft afholdt deres sommerfest hos Bryggens Kajakpolo, og det var der hvor snakken faldt på et sponsorat. Klubben ønskede sig nyt træningstøj, men hvis kvaliteten skulle være nogenlunde, ville egen-betalingen fra medlemmerne blive for høj. Vi har derfor vores logo stående på alt træningstøj fra CAS, så du behøver ikke at undre dig hvis du støder på vores logo ude i skoven.

 

Dansk Naturfredningsforening

I vores optik er naturen det vigtigste. Vi gør meget for at passe på vores nærmiljø, og har aldrig kemikalier og olie i nærheden af havnen. Vi opfører os ansvarsbevidst over for naturen, og er klar over at vi blot låner denne planet. Dansk Naturfredningsforening gør et rigtig flot stykke arbejde for at passe på vores natur, og det ønsker vi selvfølgelig at støtte.

 

Greenpeace 

Der er vel ikke så meget at sige til det, andet end at Greenpeace gør et rigtig godt stykke arbejde, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke om om.

 

 

Skriv en kommentar