En underholdende sport hvor alle kan deltage
Leder du efter en sjov fredagsbar i København, så tag kollegaerne med på Islands Brygge, og prøv en omgang kajakpolo.
Hvad er kajakpolo
Hurtigt beskrevet, så er det en form for håndbold der spilles fra kajakker. Reglerne følger almindelige boldspils regler, med det in mente at man naturligvis ikke kan drible på vandet. Kajakpolo kan spilles af alle, man får nødvendigvis ikke en fordel af at være stor og stærk, men man kan til gengæld nå langt med et køligt overblik. Det er derfor kajakpolo er en sport for alle.
Målene i kajakpolo er meget mindre end håndboldmål, og er placeret i 1,5 meters højde. Ellers er spillet simpelt: hold styr på kajak, pagaj, bold, modstanderen og ikke mindst balancen. Det lyder sværere end det er, for når først man finder ud af at styre kajakken, så er spillet meget simpelt.
Tilfældighedernes spil
Det er tæt på umuligt at kontrollere alle facetter i spillet, og det er netop alle de tilfældige situationer der gør kajakpolo hamrende morsomt. I kommer med garanti til at være færdige af grin, over jer selv, modstanderne og over hvor sjovt spillet er.
En god sommerdag på bryggen, og så har i den bedste fredagsbar i København.
Hvordan foregår det
Benyt vores online booking eller skriv os en mail. Uanset hvad, så når i har sikret jer en tid, så møder i bare op hos os 20 minutter før den bookede tid. Der vil i blive modtaget af en instruktør der guider jer igennem alt det praktiske. Instruktøren vil også forklare jer om regler og sikkerhed undervejs. Det eneste i selv skal sørge for er at medbringe badetøj til at have indenunder våddragten, og et håndklæde. Når i er færdige med at spille, er det muligt at få et varmt bad.
Brug for mere information
Tjek denne praktiske information, hvor vi har samlet alt hvad i bør vide om kajakpolo. Ellers skriv en mail, vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi ser frem til at byde jer velkommen til den fedeste fredagsbar i København.