Herretur

Skal gutterne på herretur i København, så er Bryggens Kajakpolo et oplagt sted at varme op, og styrke sammenholdet over et morsomt spil kajakpolo. I kan være vilde og kaste hinanden i til højre og venstre, eller i kan gøre det meget mere afslappet. I bestemmer helt selv hvor meget i er til.

Islands Brygge tilbyder gode omgivelser og et par hyggelige timer, hvor i selv kan medbringe drikkevarer til at nyde før og efter spillet.

Hvad er kajakpolo

Kort fortalt så sidder man i en kajak, og spiller et spil der minder mest af alt om håndbold. Målene er placeret i 1,5 meters højde, og er en del mindre end hvad man normalt kender fra håndbold. Reglerne er simple, men det er ikke nemt i starten. Hold tungen lige i munden, og hold styr på kajak, pagaj, bold, modstander og ikke mindst balancen.

I kajakpolo opstår altid en masse tilfældigheder, og det er netop det uforudsigelige der gør kajakpolo til en hamrende sjov sportsgren.

Vi spiller kajakpolo i såkaldte sit-on-top kajakker, som er designet til nybegyndere. Så det gør ikke noget hvis i ikke har prøvet at sejle kajak før, det skal vi nok hurtigt få lært jer.

Hvordan foregår det praktisk

I kan bestille en tid til kajakpolo i vores online booking.  Selvom i booker en tid idag, trækker vi først penge efter i har spillet, så i skal ikke have penge op af lommen her og nu.

Når i har booket en tid, så møder i op på Islands Brygge 20 minutter før den bookede tid. Der vil i blive mødt af en instruktør der tager imod jer og guider jer igennem alt det praktiske. Regler, sikkerheds-informationer og feje tricks får i også af instruktøren inden spillet starter. Det eneste i selv skal medbringe er badetøj og et håndklæde, alt andet udstyr i måtte få brug for har vi, inklusive våddragter.

Yderligere information

Vi har forsøgt at svare på alle spørgsmål om kajakpolo i denne praktiske information.

Ellers er i altid velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere. Om ikke andet håber vi at Bryggens Kajakpolo er vært for jeres næste herretur i København.

Skriv en kommentar