Et spørgsmål som gang på gang gentager dig, er om det er muligt at spille kajakpolo gravid. Vi vil herunder forsøge at belyse emnet og de eventuelt farlige situationer.
Det korte svar er ja selvfølgelig
Der er ikke noget til hindre for at man spiller kajakpolo gravid. Sporten er ikke vildere end man selv gør den til. Det eneste det handler om er at med- og modspillerne er opmærksom på den gravide. DVS det er forbudt at takle den gravide i vandet. Såment ville det heller ikke være farligt at man en enkelt gang eller to falder i vandet, der er bare så forbandet langt op i kajakken, når man har en kæmpe mave der stikker ud. Spørg bare alle de tykke mænd vi hele tiden har på besøg.
Det er et spørgsmål om temperament
Nogle kvinder agerer ikke anderledes i deres graviditet end de ellers ville have gjort. Andre er mere forsigtige. Faktum er dog at man i en normalt og ukompliceret graviditet godt kan dyrke motion og sport. Men er du igang med at google emnet, eller ringer du for at høre om det er muligt, så er det fordi du har lidt blod på tanden, og lyst til at prøve. Så skal du bare springe ud i det. Vores instruktører breefer alle om hvilke forholdregler de skal tage, og vi holder skarpt øje med spillet og din mave.
8½ måned gravid
Topscoreren inden for graviditeter hos os var bare 14 dage fra termins dato. Hun var dælme en frisk pige, og gav den fuld gas. Hun formåede endda at skubbe alle de andre piger i vandet, for hun var jo selv hellig og blev skånet. Så sådan kan man også lukrere på sin graviditet.
Hvis du har spørgsmål til kajakpolo gravid maven, så ring eller skriv endelig. Så tager vi gerne en snak om hvordan og hvorledes.