Polterabend planlægning

Gode ideer til polterabend planlægning

I forlængelse af vores blog tråd om polterabend ideer, vil vi her forsøge at komme med et par gode tips og tricks til polterabend planlægning. Hvad er værd at huske på, hvordan gør man og hvem skal med. Der er mange spørgsmål der trænger sig på, vi vil herunder forsøge at belyse emnet, for de mindre erfarne planlæggere.

Hvem skal med

Som udgangspunkt vil jeg sige alle der deltager i brylluppet skal med på polterabend, også den kedelige onkel Arne, og den mystiske fætter fra Grønland som ingen kender. At være på polterabend er som regel meget uformelt, og folk finder hurtigt sammen. Er alle bryllups deltagerne med på polterabend, så får i et meget sjovere bryllup, da i har noget fælles der går forud for festen.

Det kan godt være at i er en lille sammentømret gruppe af venner eller veninder, men at invitere alle gør ikke jeres polterabend mere kedeligt. Når gamle onkel Arne får et par øl, skal han nok stå for sin del af underholdningen.

Polterabend planlægning

Det er som regel en god ide at invitere alle, der vil deltage i det givne polterabend, til et planlægnings-møde, og snakke om ideer og forventninger. Typisk vil en eller to deltagere stå for den detaljerede planlægning, men derfor kan alle godt inviteres til at komme med input. Det kunne være der kom nogle gode ideer ud af det, og måske kan nogle skaffe billige øl eller rabat på en event.

Tidsplan

Fuckup nr. 1 på et polterabend er at lave en alt for stram tidsplan. Det nytter ikke noget at skulle løbe rundt for at nå ting, det er meget sjovere at have god tid, og det er som regel i mellemrummene mellem events at de rigtig sjove momenter opstår. Det gør ikke noget at der er en halv time til overs hvor planlægnings-ministeren ikke ved hvad der skal ske, deltagerene vil formentlig være lykkelige over at kunne ligge på en græsplæne og flyde lidt ud.

Betaling

Det er virkelig et emne der kan skabe splid i gruppen, så når du planlægger et polterabend så sæt nogle klare retningslinjer op. Snak om hvor meget i ønsker at jeres polterabend skal koste. Når der er sat en pris, så få kradset nogle penge ind. Sæt en dato for betalingen, og den dato skal gerne være i tråd med jeres betingelser for de events i booker. Det nytter ikke noget at i sidste øjeblik så melder der 3 deltagere fra fordi de ikke havde penge alligevel, og så skal de andre deltagere betale meget mere end først forventet.

Jeg ville altid sætte en dato for indbetaling af første og anden rate. Eksempelvis ville jeg opkræve kr. 400 i starten af planlægningen, og kr. 600 senest 3 uger før i skal holde arrangementet. Og gør det klart for deltagerne at afbud efter en vis dato, gør at man ikke kan få pengene igen, eller kun kan få noget af det igen. Så er det klare linjer hvad det angår, og ingen bliver uvenner.

Hold det billigt

Få nogle øl hjem fra Tyskland (undskyld SKAT) og få kæresten til at smøre nogle sandwich. Lav nogle få events med kvalitet, istedet for at lave mange events med lav kvalitet. Tag på en af de snuskede barer, hvor de sælger øl til 10 kr. Prøv at gør hvad i kan for at holde det billigt, så alle kan deltage. Det er så ærgerligt at sortere nogle deltagere fra pga. prisen.

Hvis i er presset på økonomien, så lav jeres egen event, istedet for at betale for den. Det kræver ikke mere end en græsplæne for at få det sjovt med kroket, eller en bunke grus for at spille petanque.

Se i øvrigt vores blogindlæg om ideer til polterabend lege.

Gode tips til events

Lav events hvor alle kan deltage. Det er top nederen at være til polterabend og skulle trækkes rundt og kigge på at gommen eller bruden skal udføre tre forskellige ting. Det er langt sjovere at være sammen om noget. Det syntes gommen og bruden i virkeligheden også, et polterabend er jo sidste dag med vennerne. Vi behøver ikke at nævne at kajakpolo totalt meget opfylder denne præmis.

Polterabend events

Stort set alle polterabend firmaer er samlet på disse links:

polterabend.dk  //  polterabend.co  //  polteraften.dk

Søg og i skal finde 🙂

Jeg håber at ovenstående kan bruges når i skal igang med polterabend planlægning. Jeg vil løbende opdatere siden, som de gode ideer kommer til mig. Ha’ et fornøjeligt polterabend.

Skriv en kommentar