Udendørs aktiviteter

Er du på udkig efter sjove udendørs aktiviteter i København, så bør du helt bestemt kigge forbi Bryggens Kajakpolo. Vi tilbyder kajakpolo til alle, ung som gammel. Det betyder ikke noget om du har prøvet at sejle kajak før eller om det er første gang. Vi skal nok lære dig det hele.

Hvad er kajakpolo

Kajakpolo er en god blanding af håndbold og basketball, og skal naturligvis spilles fra en kajak. Målene sidder oppe i 1,5 meters højde, så det er ikke altid lige så enkelt som man kunne håbe på. Men der er ens for alle, og det er bare svært at være rigtig god til kajakpolo hvis man ikke spiller det regelmæssigt. Blandingen af tilfældigheder og pludseligt opstået situationer, gør det til en utrolig underholdende sport. Faktisk er kajakpolo næsten lige så sjovt at kigge på som det er at spille.

Kan kajakpolo spilles af alle

Ja, det betyder ikke noget om du har prøvet at sejle kajak før eller ej. Vores kajakker er såkaldte sit-on-top kajakker, som er utroligt stabile. Så de kan betjenes af alle. Alt hvad du skal vide omkring regler og sikkerhed, skal vi nok sørge for at briefe dig om inden spillet starter.  Det kræver heller ikke nogen specielt fysisk formåen, i skal blot have lidt gå-på mod. Så garanterer vi en af Københavns sjoveste udendørs aktiviteter, det er helt sikkert det sjoveste du kan foretage dig i en våddragt.

Hvordan foregår det

Alle tider til kajakpolo bookes via vores online booking. Når du har booket en tid, skal du være opmærksom på at i skal møde 20 minutter før den bookede tid, da det er effektiv spilletid i har booket. Så omklædningen klarer vi inden.

Det eneste i skal medbringe er badetøj, og et håndklæde, og godt humør. Så sørger vi for resten. Vi har våddragter og alt udstyr i måtte få brug for undervejs, og efter i har spillet er det muligt at få et varmt bad.

Du kan se mere praktisk info om kajakpolo ved at klikke på dette link.

Har du spørgsmål til kajakpolo, er du altid velkommen til at ringe eller skrive os en mail. Kontaktinformationer finder du nederst på siden.

Skriv en kommentar