Er du på udkig efter et studiejob i København, så se her. Vi er en virksomhed i en positiv udvikling, og derfor søger vi nye medarbejdere til sæsonen 2017 og fremadrettet. Vores nuværende team består primært af studerende, der tjener lidt ekstra penge henover sommeren. Vores sæson går fra start maj til slut september.
Ungarbejdere søges
Vi søger to ungarbejdere til vores fantastiske arbejdsplads på Islands Brygge.
Opgaverne som ungarbejder består i at hjælpe vores instruktører med at afvikle kajakpolo arrangementer, det kan være sig alle typer af arbejdsopgaver som:
- Åbne og lukke vores badevogn
- Vaske våddragter
- Klargøre baderum mellem holdene
- Hjælpe på badebroen
- Sætte kajakker klar når et hold er færdigt
- Lettere rengørings opgaver
- Samt meget mere
Du skal være mellem 15 og 17 år, og helst være fra lokalområdet.
Vagterne ligger hver lørdag hele sommeren. Om lørdagen har vi rigtig travlt og har typisk 2 ungarbejdere på arbejde. Vi har typisk 4 ungarbejdere ansat, som i gennemsnit arbejder hver anden weekend. Der er ingen krav til at have faste vagter. Du melder dig blot på de vagter som passer ind i din kalender. Dog har vi et krav om at der ikke går alt for længe imellem vi ses.
Vi forestiller os at ansætte vores ungarbejdere, så vi kan starte oplæring i maj.
Vi tilbyder et fantastisk arbejde henover sommeren, fornuftig timeløn samt gode kollegaer og arbejdsvilkår. Du vil dagen lang være omgivet af glade mennesker.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send et par ord om dig selv til: martin@bryggens-kajakpolo.dk
[hr]
Læs mere om vores virksomhed lige her: www.bryggens-kajakpolo.dk