Den perfekte polterabend

Skal din bedste ven eller veninde giftes, og er du igang med at arrangere den perfekte polterabend. Så giver vi her et par tips og tricks med på vejen.

 

Hold det i bruden eller gommens ånd

Husk på hvem i arrangerer polterabend for, og hvad han eller hun selv ville have fundet på. Det er et af de bedste råd. Jeg arrangerede engang det fedeste polterabend for en ven, hvor vi var 2 dage i ødemarken i Sverige. Hans kone derimod som er totalt Sex & the City tøs, var ude og bowle med veninderne. Behøver jeg at sige at der var en misundelig pige da vi kom hjem.

 

Få styr på tilmeldingerne

Hvad end du får deltagerlisten af gommen eller bruden, eller om det er op til dig selv, så få styr på tilmeldingerne. Det er nemmere at arrangere et polterabend når man ved hvor mange der deltager. Få deltagerne til at indbetale et depositum før i begynder at booke alle mulige events, ellers risikerer du at ende med regningen.

Er du i tvivl om hvem der skal med til jeres polterabend, så tjek dette indlæg.

 

Lav en plan for dagen

Gå efter nogle få events med kvalitet i. Et af de bedste råd herfra er at lave events hvor alle kan deltage, det styrker sammenholdet i gruppen af mennesker som ikke allesammen kender hinanden i forvejen.

Lad være at lave en dødskarp plan hvor man skal løbe rundt for at nå det hele. Det fede til et polterabend sker i pauserne hvor man ikke har planlagt noget.

Hold det billigt

Det er møghamrende dyrt at være gæst til et bryllup. Der skal købes gave, måske et nyt jakkesæt eller kjole. Derudover et polterabend, eller to hvis kæresten også skal afsted. Så sørg for at spare på polterabendet. Smør nogle sandwich, eller få kæresterne til at møde jer et sted i byen med nogle rugbrødsmadder. Det er ærgerligt hvis nogle melder fra pga. økonomi, og alle har måske ikke samme råderum som dig selv.

 

Stå selv for en leg eller to

En god måde at spare penge på er hvis man selv står for en event. Læg hovedet i blød og find på en sjov leg. Mangler du inspiration så klik på dette indlæg, og få gode ideer.

 

Tjek betingelserne

Her hos Bryggens Kajakpolo har vi fleksible betingelser, men det er ikke alle polterabend udbydere der har det. Mange stedet når du booker, så hænger du på det bookede. Sørg for at du ikke selv ender med regningen. Eller at du tror i er 15 til at deles om regningen, men i ender med kun at være 10. Det kan begrænse jeres muligheder for fede events, og dermed for at arrangere den perfekte polterabend.

 

Prøv kajakpolo

Sidste og bedste råd er at prøve kajakpolo hos os. Det er hamrende sjovt, og alle er lige dårlige til det. Det er den perfekte polterabend event, og netop derfor er vi Københavns største polterabend udbyder.

Skriv en kommentar